Produktionsskolen Mimers Brønd

Mimers Brønd er en produktionsskole, hvor skolebænken er skiftet ud med praktisk arbejde. Derfor er der kun lidt teori - resten lærer du ved at afprøve tingene i praksis.

Produktionsskolen Mimers Brønd ligger på landet tæt på naturen og med højt til himlen.

Produktionsskoler står for en anderledes skoleform, hvor læringen foregår gennem de konkrete opgaver, som er i dagligdagen, og gennem det daglige sociale samvær. Opholdet på produktionsskolen kan være det afbræk, der skal til for at blive parat til at påbegynde en uddannelse eller starte et arbejdsliv.

Læs mere om skolen på Mimers Brønds hjemmeside

Skolens linjer

Din hverdag på Mimers Brønd vil først og fremmest være på en af skolens linjer:

Landbrugslinjen – hvor vi dyrker og driver 150 ha økologisk landbrug og har en dyrebesætning med får, grise og køer.

Hestelinjen – hvor vi arbejder med pasning og træning af skolens heste.

PULS – hvor vi arbejder med Pædagogik, Udeliv, Leg og Sundhed. Linjen arbejder meget bredt med emnerne og står ofte for besøg og rundvisninger af børneinstitutioner og andre gæster på skolen.

Mimers Brønd er en lille skole, hvor alle kender alle. Vi har muligheden for at støtte dig med det, som er vigtigt for dig lige her og nu.

For at gøre din udviklingsproces synlig og for at tydeliggøre de mål, du arbejder med under dit ophold på Mimers Brønd, benytter vi Real Kompetence Afklaring - RKA - som et gennemgående redskab. RKA danner grundlaget for det kompetencebevis, som du vil få med dig, når dit ophold på skolen afsluttes.

Hvem kan gå på Mimers Brønd? 

Alle unge mellem 15 og 25 år som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og er blevet godkendt af UU.

Hvornår kan du starte på Mimers Brønd?

Vi har løbende optag, så eleverne kan starte når som helst efter godkendelse hos UU.

Arbejdstid på skolen? 

Du har 31,5 timer i gennemsnit pr. uge inklusiv en weekendvagt hver 6. uge.

Din økonomi

Du modtager en skoleydelse under dit ophold. Beløbet kan du se på Mimers Brønds hjemmeside.

Transport til skolen

Bus 16 kører direkte fra Randers Rutebilstation kl. 7.58. Bus 118 kører fra Århus Rutebilstation kl. 7.50 med opsamling i Ølst. Kommer du fra en anden kommune i omegnen, kan vi hjælpe med at finde en løsning.

Som produktionsskoleelev kan du søge om et ungdomskort. Læs mere på www.ungdomskort.dk.

Produktionsskolen Mimers Brønd
Brusgårdvej 17
8960 Randers SØ
Tlf. 86 44 74 17
E-mail: info@mimersbroend.dk
www.mimersbroend.dk