Chauffør

En chauffør kører lastbil, kranbil og tankvogn. På uddannelsen får du træning i at køre og får viden om, hvordan du vedligeholder store biler.

Uddannelsens hovedfokusområder

Du undervises fx i:

  • Kørsel
  • national og international transport
  • logistik

Derudover skal du også have fag som dansk, engelsk, naturfag og arbejdsmiljø.

Der er forskellige opgaver og krav alt efter, hvilket speciale du vælger. Du kan vælge mellem følgende specialer:

  • Lastbilchauffør
  • chauffør med speciale; herunder godschauffør, kranfører, renovationschauffør, flyttechauffør eller tankbilchauffør
  • kørselsdisponent

Læs mere om uddannelsen her

Fremtidige jobs, videregående uddannelse og efteruddannelse

Som lastbilchauffør vil dit arbejde være at sikre lasten og transportere godset efter de forskellige love og regler.

Som chauffør med speciale har du også kendskab til forskellige former for it, og du får en grundig viden om de ting, der knytter sig til dit speciale.

Som kørselsdisponent kan du bl.a. stå for driften i et transportfirma, herunder også områderne arbejdsmiljø og forhandlingsteknik.

Du kan bl.a. videreuddanne dig til logistikøkonom og professionsbachelor i eksport og teknologi.

Fakta om uddannelsen

Uddannelsen tager mellem 1½ og 4 år afhængigt af, hvad du vælger at færdiggøre uddannelsen som. Uddannelsen til lastbilchauffør tager 1½ år, uddannelsen til chauffør med speciale tager 3 år, uanset hvilket af specialerne du vælger, og uddannelsen til kørselsdisponent tager 4 år.

Uddannelsen består af et grundforløb, der varer enten 20 eller 40 uger, og et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Tlf.: 70 11 10 10