Kulturelle tilbud

Der er i Randers mange muligheder for at snuse til kulturlivet. Byen byder på en bred vifte af kulturelle tilbud inden for musik, teater, biografer, foredrag og museer.

Kunst, historie, foredrag og musik

Kulturlivet i Randers Kommune står ikke stille, men fordeler sig over en bred vifte af genrer. Dette gælder internationale og nationale koncerter, kunstudstillinger, museer, foredrag med mere.

Arrangementerne finder blandt andet sted på Randers Bibliotek, i kulturhuset Værket, på museer som Kulturhistorisk Museum og Randers Kunstmuseum samt Randers Egnsteater. Derudover er der en række årligt tilbagevendende begivenheder såsom Randers Uge.