DM i Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Senest besøgte 68.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage.

DM i Skills  finder sted i2017, Aalborg Gigantium,. 26. – 28. januar.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Stafet for 8. klasser

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der en stafet for en række 8. klasser. Hver enkelt skole i Randers Kommune afholder i efteråret en konkurrence i klasselokalet arrangeret af Tradium. Forløbet varer to timer og giver eleverne mulighed for at vise nye evner i forskellige kategorier. Klassens vinderhold går videre til semifinalen, hvor de møder alle vinderne fra skoler i Randers Kommune på Tradium. De to bedste hold går videre til landsfinalen.

Se yderligere information her: DM i Skills