Frisør

Har du lyst til at arbejde med stil, mode og mennesker, så er frisøruddannelsen måske noget for dig.

Jobbet som frisør giver god mulighed for at kombinere kreative evner med praktiske og håndværksmæssige færdigheder. Arbejdet foregår i et spændende miljø, hvor service, trends, livsstil, former og farver er en naturlig del af din hverdag.

Læs mere om uddannelsen

Uddannelsens hovedfokusområder

På skolen undervises du fx i:

  • Klipning
  • Farvning
  • Permanent
  • Håropsætning
  • Manicure og makeup

Derudover skal du have fag som engelsk, erhvervsøkonomi, stilhistorie og salg og service.

Fremtidige jobs, videregående uddannelse og efteruddannelse

Som frisør arbejder du med klipning, farvning, hårpleje, skønhedspleje og manicure. Faget er meget afvekslende, da moden skifter konstant. De fleste frisører arbejder i frisørsaloner, men kan dog også få ansættelse ved TV, film og teater. Frisører ved meget om hud og ansigtspleje og kan lægge makeup og give ansigts- og hovedbundsmassage.

Frisørbranchen afholder mange kurser og konkurrencer, hvor nye ideer, trends og mode præsenteres.

Fakta om uddannelsen

Frisøruddannelsen tager 4 år.

Uddannelsen består af et grundforløb, der varer enten 20 eller 40 uger, og et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Tlf.: 7011 1010