Om gymnasiale uddannelser i Randers

Der er flere muligheder for en gymnasial uddannelse i Randers Kommune. Fælles for dem alle er, at de kvalificerer dig til at tage en videregående uddannelse.

Uddannelserne varer mellem to og tre år, og har hver deres fokusområde. Efter en gymnasial uddannelse kan du gå to veje. Du kan enten studere på en videregående uddannelse, eller du kan tage en erhvervsuddannelse for at blive faglært.

Med en gymnasial uddannelse har du en lang række muligheder for at vælge de fagområder, der har din interesse.

Hvilken vej, du vælger at gå, er op til dig.